CBR klubbens medlemmer er en samling mænd og kvinder, der har det tilfælles, at vi alle ejer eller kører på en Honda CBR motorcykel af forskellige årgange, modeller og motorstørrelser. Vi har også enkelte medlemmer, der fejlagtigt tror at der er andre MC'ere der er bedre end Honda CBR. Vi bærer over med dem....

Klubben er startet i 2005 og har dermed efterhånden en del år på bagen, ligesom de fleste af dens medlemmer.

Geografisk er vi fordelt i næsten hele landet og har medlemmer fra i det meste af Jylland, Fyn, Sjælland, og nogle enkelte øer.

Vi mødes til træf, motorcykelmesser og andre arrangementer rundt omkring i landet, hvor vi kan dyrke vores fælles interesse: Nemlig at køre på, snakke om, sparke dæk på, beundre, diskutere, handle og vedligeholde vores kære 2-hjulede vidunder: Honda CBR.

Nedenstående billede er fra vores 10-års jubilæum, der blev holdt ved Sorø.